Det er ikke længe siden, den produktive rapper Pede B kommunikerede, at han ikke har tænkt sig at ”Gå” nogen steder med første single fra det kommende album ’Over Askeskyen 3’ (7. september). Allerede få uger senere er han nu klar med den nye single ’Tricks’ (15. juni) – med dertilhørende musikvideo. Igen beviser den rimspyttende Pede B, at ambitionsniveauet og velviljen ikke fejler noget som helst.

Pede B og DJ Noize laver tricks på ’Tricks’: Stilen er tung og breakbeat-inspireret tilsat et gennemgående klavertema, som fører tankerne over på jazzbaren med den dygtige pianist, der forfører sit publikum med sit fingerspil. Ikke nødvendigvis et genremøde, man så komme, men en kontrast, der i høj grad holder på den nye single; sammen med DJ Noize og hans erfarne scratch-hænder, viser Pede B, hvordan man både kan lave tricks på musikken og sine fans.

Nummeret startede med, at Noize klippede TopGunns vokal sammen med et samba-sample på en rigtig syret måde. Efterfølgende var vi enige om, at det var for godt til at smide væk. Vi fik lagt klaver og andre instrumenter på, der gav en live-stemning til nummeret, som jeg virkelig glæder mig til at spille på vores efterårstour.”

Som et ekstra trick i ærmet serverer Pede B singlen med en musikvideo på releasedagen; der er jo også en barnlig glæde i at lære at lave tricks– om det er at ”gå tur med hunden” med en yoyo, hoppe på et løbehjul eller noget helt tredje... Med tiden bliver tricksne vildere og mere imponerende, og samme gør lyrikhelten Pede B og hans storytelling-univers.

Hør 'Tricks' her:

Og se musikvideoen lige her: