Den 16. marts er den unge dansk popduo Barselona ude med deres nye EP ’Sommerkys’ – en EP der udkommer blot et halvt år efter deres anmelderroste debut-EP ’Drengepop’ blev udgivet - som på mange måder skal anskues i forlængelse af deres første EP. Barselona har med singlerne ’Et År’ samt den seneste single ’Hvornår’ feat. Thøger Dixgaard allerede åbnet åbnet en anelse op for universet på den nye EP, som repræsenterer en udvikling i både tekst- og lydunivers.

”Vi begyndte på ’Sommerkys’ ugen efter ’Drengepop’ blev udgivet, så universet er i høj grad en forlængelse af det, vi skabte på ’Drengepop’. Vi droppede begge ud af vores uddannelse og Rasmus flyttede til København, så de regelmæssige ture i ’Grotten’ var vores måde at undgå at blive syge i hovedet af kedsomhed. En stor tak skal lyde til Faxe Kondi og Kims’ American Grill chips, for at producere vores kreative skaberjuice” siger Rud og Rasmus.

Lyt til ’Sommerkys’ lige her: