Den unge danske sangerinde, Jada, har netop udgivet sin første single ’Keep Cool’ den 26. januar, som berører facetter af både r&b og elektroniske nuancer.

Den 26. januar var foruden releasedagen for singlen også datoen hvor Jada imponerede et propfyldt Lille Vega til VEGA’s Udvalgte, som Politiken kvitterede med flotte 5 hjerter. Jada’s optræden blev udnævnt til aftenens helt store højdepunkt med referencer til en ung Beyoncé og ung Robyn for den knivskarpe vokalpræstation.

Nationale såvel som internationale medier har allerede vist deres opbakning og begejstring for Jada og ’Keep Cool’; Soundvenue har udvalgt Jada til Breakin’ Sound 2018, og både Majestic Casual og BBC 1Xtra har bakket op om den talentfulde sangerinde og producer.

Med en fantastisk start på Jada’s musikalske karriere ser 2018 ud til at være året, hvor den danske sangerinde for alvor får sat sit præg på den danske musikscene. Med mere ny musik i ærmet i 2018 og deltagelse på både norske By:Larm og SPOT Festival i Aarhus får Jada vist hvorfor en sangerinde med 00’er referencer passer ind i det nutidige musiklandskab.

Lyt til 'Keep Cool' her: