Hvad får man ved en krydsning af en Aarhusiansk pop-pioner og en purung duo med flyvende fart på livet? Svaret er en forrygende pop-banger fra Barselona og Thøger Dixgaard, hvor de stiller spørgsmålet Hvornår? på singlen af samme navn, som handler om det usagte i et forhold eller venskab – magien i det, der ikke behøver at blive sagt. ’Hvornår’ er en vaskeægte popsingle som byder op til både sommerdrinks og glatte dance moves.   

Singlen udkom fredag den 2. februar, men publikum til Zulu Awards Festival havde allerede onsdag den 31. januar fornøjelsen af at opleve Barselona og Thøger Dixgaard fremføre den splinternye single, som Zulu-seerne kunne opleve den følgende søndag.

På trods af en ung musikkarriere har Barselona haft et indholdsrigt 2017, som både har budt på optræden på Roskilde Festival, support på The Minds of 99’s efterårstour og debut EP’en ’Drengepop’.

Både Barselona og Thøger Dixgaard brygger på ny musik, som kan forventes i løbet af 2018.

Lyt til 'Hvornår' her: