Efter udgivelsen af sin første officielle single ’Keep Cool’ har Jada modtaget stor opbakning fra det københavnske publikum og musikpresse. Nu tager hun på sin første tourné – Mutual Selfcare Tour -  og besøger tre af Danmarks største byer.

Både danske og internationale medier har fået øjnene op for det danske talent, som i daglig tale går under navnet Emilie Molsted. Jada blev af Politikens anmelder sammenlignet med en ung Beyoncé og ung Robyn og kvitterede med fem hjerter efter sin optræden til VEGA’s Udvalgte – samme dag som ’Keep Cool’ udkom.

I efteråret 2017 var Jada med som opvarmning for det fremastormende Phlake, og nu kan hun opleves som hovednavn, når hun gæster Odense, Aarhus og København til efteråret med sin Mutual Selfcare Tour.

Find billetter via linket her: http://gig.to/jada 

______________________

18.10 - Posten, Odense

19. 10 - Radar, Aarhus

20.10 - Lille Vega, København