Martin Brygmann - komponist, skuespiller og musiker - er nu aktuel med albummet ’Bates Delight’. En plade på engelsk der samtidig bliver hans første uafhængige soloalbum.

'Bates Delight' er produceret i et samarbejde mellem Martin og den svenske arrangør Pål Svenre. Musikken er indspillet fra grunden i det legendariske Atlantis Studio i Stockholm, hvor ABBA i sin tid indspillede deres seks første albums.

Udover hit-brødrene Ulf og Henrik Jansson har den 6 dobbelte amerikanske Grammy-vinder Vince Mendoza arrangeret strygerne til tre af albummets tolv sange og tog hertil turen fra L.A. til Konservatoriets Koncertsal i København, hvor han dirigerede Danmarks Underholdningsorkester.

”Det handler om alle de følelser, livet fylder mig med - fra angst til fryd”, siger Martin Brygmann om sit første soloalbum.

Lyt til 'Bates Delight' her: