Efterskolevennerne, Rud og Rasmus - bedre kendt som Barselona - er ude med den nye single 'Alene Hjem'. En single der handler om at tage sig sammen og få gjort eller sagt tingene, før det er for sent.

Rud Aslak, forsanger i Barselona, fortæller bl.a. om tracket:

”Det er også en historie der har gentaget sig i mit liv flere gange. Det er tit, jeg står og finpudser mine 'replikker', jeg gerne vil sige, men aldrig får sagt, fordi jeg er for genert. Man går resten af dagen og fortryder, at man ikke fik sagt, hvad man ville sige, og ærgrer sig når man kommer hjem alene.”

Den nye single ’Alene Hjem’ er duoens tredje officielle single og kommer i kølvandet på debutsinglen 'Pige & Dreng', som fik en plads på Soundvenues Top 10 over 'Halvårets Bedste Sange', samt den officielle udgivelse af singlen 'Barcelona'.

Lyt til 'Alene Hjem' her: