"Det her album er til dig min dreng. Lige nu er du en anelse for lille til at forstå hvad det egentlig er, at jeg vil med alt det her. Men jeg tænkte at en skønne dag så ville du måske kunne få glæde af de her sange."

Således starter Rasmus Seebachs nye album, ’Før Vi Mødte Dig’ – et album som Rasmus har valgt at dedikere til sønnen Holger, og som kredser omkring en række forskellige personlige fortællinger fra tiden før Holger kom til verden.

Det er bl.a. beretningen om, hvordan han mødte Holgers mor, som vi kender fra singlen ”2017”, men også smukke personlige beretninger om f.eks. Rasmus’ egen opvækst, og om hvem Holgers farfar var.

Lyt til 'Før Vi Mødte Dig' her: