2017 har i den grad været et produktivt år for Louis Rustum, der i starten af marts udgav den anmelderroste EP 'Classified' og i oktober fulgte op på successen med de to singler ’Like Rivers’ og ’What I’m Giving You’, der fik international anerkendelse fra store medier som COMPLEX & BBC1

Kun godt halvanden måned efter seneste udgivelse er han nu igen på banen med nye, silkebløde r'n'b-toner på singlen 'Watch Me'.

Om sin nyeste single fortæller Louis Rustum:
"Den her sang blev skabt i samarbejde med min tætte ven og producer, Mathias Klysner, som altid tager mig nye steder hen i forhold til at udfordre mine evner... Så sangen handler virkelig mest om en bestemt frihed jeg har fundet efter at have skåret visse ting ud af mit liv". 

Lyt til 'Watch Me' her: