ULTRAMARIN er tilbage med den nye single ’Hvor Vi Kom Fra’ – en single der endnu gang beviser duo’ens internationale poplyd der med dybsindige tekster på én og samme gang peger mod moderne tendenser og klassisk, dansk sangskrivertradition.

Den nye single udkommer godt et år efter at duo’en udgav debutsinglen ’Hvis Sandheden Skal Frem’, som røg i direkte rotation på P3, P4 samt størstedelen af landets store radiostationer. I april 2017 blev successen fulgt op med 2. singlen 'Sidste Sommer' – der ligesom debutsinglen røg ind i Top 20 på Airplay-charten og samtidig var et af de mest afspillede danske numre i radioen.

ULTRAMARIN’s nye single ’Hvor Vi Kom Fra’ handler om at sidde fast i gammel historie og dårlige vaner i et forhold, man ikke vil slippe. Om at starte forfra og give slip på al den historie og ikke mindst de roller man har givet hinanden – at give slip for at genopfinde sig selv og hinanden. 

Lyt til ULTRAMARINs nye single her: