Den 21-årige singer-songwriter, Ivan Martinez, er med sin bløde vokal, guitardrevede lyd og ærlige, følsomme tekster et af de nyeste skud på den danske popstjernehimmel. Han udgav i slutningen af 2016 debutsinglen ’Et Hus’, som røg direkte ind på en lang række af landets største radiostationer.

På trods af Ivan Martinez' forholdsvist nye placering på den danske popscene, har han allerede optrådt i GO’morgen Danmark, fået massiv airplay på dansk radio, opbygget en massiv fangruppe - de såkaldte ”Martini’er” - samt haft en single som titelsang til TV2’s komedieserie ’Grethe’.

Ivans originalitet kommer i høj grad til udtryk på hans nyeste track ’Kaffekys’, hvortil inspirationen ifølge Ivan selv er hentet fra forbilleder som bl.a. John Mayer og Shawn Mendes.